(1) Anvendes som deoxidationsmiddel og legeringsmiddel i stålindustrien. For at opnå stål med kvalificeret kemisk sammensætning og sikre kvaliteten af stål, skal deoxidation udføres i de senere stadier af stålfremstillingen. Den kemiske affinitet mellem silicium og oxygen er meget stor, så ferrosilicium er en stærk deoxidator til stålfremstilling til udfældning og diffusion. deoxidation. Tilsætning af en vis mængde silicium til stål kan forbedre stålets styrke, hårdhed og elasticitet markant. Derfor er det meget udbredt til smeltning af konstruktionsstål (indeholdende 0.40-1.75 % silicium), værktøjsstål (indeholdende SiO.30-1.8 %), Ferrosilicium bruges også som et legeringsmiddel i fjederstål (indeholdende SiO. 40-2.8%) og siliciumstål til transformere (indeholdende 2.81-4,8% silicium). Derudover bruges ferrosiliciumpulver i stålindustrien ofte som opvarmningsmiddel til stålbarrehætter for at forbedre kvaliteten og genvindingsgraden af stålbarrer ved at udnytte det faktum, at ferrosiliciumpulver kan frigive en stor mængde varme ved forbrænding kl. høje temperaturer.
(2) Anvendes som podemiddel og sfæroidiseringsmiddel i støbejernsindustrien. Støbejern er et vigtigt metalmateriale i moderne industri. Det er billigere end stål, let at smelte og smelte, har fremragende støbeegenskaber og er meget bedre end stål i vibrationsmodstand. Især duktilt jern, dets mekaniske egenskaber er lig med eller tæt på stålets. Mekanisk adfærd. Tilsætning af en vis mængde ferrosilicium til støbejern kan forhindre dannelsen af carbider i jernet og fremme udfældning og sfæroidisering af grafit. Derfor er ferrosilicium i produktionen af duktilt jern et vigtigt podemiddel (der hjælper med at udfælde grafit) og sfæroidiseringsmiddel.
(3) Anvendes som reduktionsmiddel i ferrolegeringsproduktion. Ikke alene er den kemiske affinitet mellem silicium og oxygen meget høj, men kulstofindholdet i ferrosilicium med højt silicium er meget lavt. Derfor er ferrosilicium med højt silicium (eller siliciumlegering) et almindeligt anvendt reduktionsmiddel i ferrolegeringsindustrien, når der fremstilles ferrolegeringer med lavt kulstofindhold.