Silicium aluminiumlegering er et legeringsmateriale sammensat af silicium og aluminium. I industrien kan siliciumaluminiumslegeringer opdeles i tre kategorier: den ene er hypoeutektisk siliciumaluminiumslegering med et siliciumindhold på 9% til 12%; Den anden type er eutektisk silicium aluminiumlegering med et siliciumindhold på 11% til 13%; Den tredje type er hypereutektisk silicium-aluminiumslegering med et siliciumindhold på over 12 %, hovedsageligt i intervallet 15 % til 30 %; Silicium aluminiumlegeringsmaterialer kan opretholde den fremragende ydeevne af silicium og aluminium, som ikke forurener miljøet og ikke er skadeligt for den menneskelige krop. De bruges hovedsageligt i rumfart, elektroniske enheder og rumteknologi. Hvis det samlede siliciumindhold i siliciumaluminiumslegering er højt, kan det forbedre slidstyrken, revnemodstanden og flydeevnen og også reducere dens termiske udvidelseskoefficient.
Fremstillingsmetode for siliciumaluminiumslegering
1. Smeltestøbemetode
Omkostningerne ved smeltestøbemetoden er relativt lave, og den kan produceres i store mængder med simpelt udstyr. Det er den mest almindelige fremstillingsmetode, men denne metode er tilbøjelig til revner under forarbejdning, alvorlig komponentadskillelse, dårlige mekaniske egenskaber og vanskeligheder ved efterfølgende forarbejdning, såsom mekanisk forarbejdning. Med stigningen i siliciumindholdet i legeringen er det vanskeligt at fremstille højsilicium-aluminiumlegeringsmaterialer med konventionel støbning.
2. Infiltrationsmetode
Der er to typer infiltrationsmetoder, den ene er trykinfiltrationsmetode, og den anden er ikke-trykinfiltrationsmetode. Trykinfiltrationsmetode kan løse problemet med at øge befugtningen af materialer og metalvæsker, hvilket resulterer i ufuldstændig infiltration. På grund af dens kompleksitet forårsaget af mekanisk tryk, er dens anvendelse og udvikling nu begrænset.
3. Pulvermetallurgi
Pulvermetallurgimetoden er lavet ved at bruge aluminiumspulver, siliciumpulver og klæbemiddel gennem tørpresning og andre metoder. Denne metode kan løse problemer såsom dårlig befugtning mellem siliciumpartikler og aluminiumsmatrix og kan dannes på én gang og overvinde manglerne ved vanskelig behandling af metalmatrixkompositter. Denne proces er imidlertid relativt kompleks, svær at kontrollere nøjagtigt, og støbningen er ikke tæt, hvilket resulterer i høje omkostninger.